Spiseforstyrrelser - Generelt
Udløsende faktorer
Et følelsesmæssigt kaos kan være udløst af:
En
enkelt traumatisk oplevelse.
En sådan
begivenhed vil forårsage ekstrem følelsesmæssig smerte for personen. Et
andet menneske ville komme bedre og mere helskindet gennem situationen,
men for denne person er smerten så intens og voldsom, at hun ikke ved,
hvordan hun skal tackle den.
Eksempler på sådanne oplevelser kan være:
forældres skilsmisse, dødsfald i nærmeste familie eller ven, flytte
hjemmefra for første gang, voldtægt, abort, afvisning i et forhold,
skilsmisse, første seksuelle oplevelse eller nedværdigende bemærkninger.
En
to-treårig periode med usædvanlig megen stress/smerte.
Personen ville have været i stand til at klare sig, hvis bare tingene
var sket enkeltvis. Men når mange voldsomme episoder opstår over en
kortere periode, bliver stress/smerte niveauet simpelthen for stort.
Dette ville ske i tilfældet, hvor datteren flytter hjemmefra, har sit
første seksuelle forhold, bliver afvist og/eller oplever dødsfald i
familien. Alt sammen inden for en to - treårig periode.
En
længerevarende periode med følelsesmæssig smerte.
Når en person gennem længere tid (flere år) har levet i en smertefuld
situation når vedkommende til sidst et punkt, hvor hun ikke kan klare
smerten mere.
Eksempler kan være at vokse op i en alkoholisk familie, vokse op med
fysisk, seksuelt eller følelsesmæssigt misbrug eller at leve i et
ulykkeligt ægteskab.
At
være et meget sensitivt barn.
I dette
tilfælde voksede det meget følsomme barn op i en familie, hvor der var
en følelsesmæssig smerte, som ikke blev anerkendt eller diskuteret.
Udadtil virkede familien "perfekt" og problemfri. Grunden til en
families smerte er ofte meget dybtliggende og derfor meget svær at
identificere. Dette barn optrådte som en "svamp" for smerten og
absorberede den, men vidste ikke, hvordan den skulle bearbejdes.
Kontrollerende omgivelser.
En person, som enten vokser op i eller gifter sig til en situation, hvor
hun er op mod en meget kontrollerende forælder eller mand. Den eneste
måde hun kan overleve på er ved at opgive sin egen identitet, mens hun
prøver at "please" den anden person. Til sidst når hun et punkt, hvor
hun finder det så smertefuldt at hun ikke vil være i det forhold
længere, men ikke ved, hvordan hun skal ændre situationen.
Mangel på ACCEPT af følelser.
De
personer med spiseforstyrrelser, som har sværest ved at finde "en årsag"
til, hvorfor de udviklede en spiseforstyrrelse, er dem som voksede op i
familier og/eller giftede sig til forhold, hvor der ikke umiddelbart var
et synligt misbrug eller problem, men mere en meget subtil underminering
af selvværdsfølelsen. Personen som dette beskriver, er en som gentagne
gange har oplevet en mangel på accept af hendes følelser eller tanker.
Hun har fået den besked, at sådan skulle hun ikke føle eller det hun
tænkte eller følte var forkert, eller at hun var egoistisk over at føle
sådan. Eftersom hun følte som hun gjorde, var den eneste forklaring hun
kunne finde, at
hun måtte være forkert eller tosset. Gennem tiden har hun lært at vende
negative følelser indad eller at lade det gå ud over sig selv, eftersom
direkte udtryk ikke var accepteret. |