Spiseforstyrrelser - Generelt
Sport
Spiseforstyrrelser i sportsverdenen
Anoreksi, bulimi og megareksi er alle betegnelser for
spiseforstyrrelser. Hvilke problemer er der egentlig med
spiseforstyrrelser inden for sportens verden?
Sportens verden er på godt og ondt et spejlbillede af det omgivende
samfund. De problemer, der findes i samfundet, vil som oftest også være
at finde i sportsverdenen. Det gælder også spiseforstyrrelser. Der er
dog nogle ting i enkelte sportsgrene, som kan betyde øget risiko hos
udøverne for at udvikle spiseforstyrrelser.
Hvad er spiseforstyrrelser?
Spiseforstyrrelser er en fællesbetegnelse for de to lidelser nervøs
spisevægring (anoreksi) og nervøs overspisning (bulimi). Både anoreksi
og bulimi er alvorlige psykiske lidelser, som oftest rammer unge piger.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er ni ud af ti med spiseforstyrrelser piger.
Personer, der er ramt af en spiseforstyrrelse, er sygeligt optaget af
kost, vægt og udseende.
Anoreksi
En person, der lider af anoreksi, ser sin krop som stor, tyk og uren og
sætter al sin vilje ind på at tabe sig. Derfor spiser anorektikeren
meget lidt, undgår især fede madvarer og er samtidigt overdrevet fysisk
aktiv. Det betyder, at anorektikeren bliver stadigt mere afmagret.
Tilstanden kan udvikle sig til at være livsfarlig på grund af
afmagringen. I nogle tilfælde må man bruge tvang for at undgå, at
personen dør af sult. Anoreksi er en af de psykiske lidelser, som har
den højeste dødelighed.
Bulimi
Personer,
der lider af bulimi, har mange af de samme symptomer, som anorektikere.
Men hvor anorektikeren har fuld kontrol med sin (mangelfulde) spisning,
mister bulimikeren gang på gang denne kontrol og spiser helt vildt.
Bulimikeren forsøger at genvinde kontrollen ved at styre sin vægt gennem
opkastninger. Da tabet af selvkontrollen er noget, som bulimikeren
føler, er meget pinligt, foregår dette som regel skjult for andre.
Fysisk er bulimikere oftest i stand til at skjule deres sygdom, da de
tit har en normal vægt.
Behandlingen for begge spiseforstyrrelser er overvejende psykoterapi.
I
hvilke sportsgrene er der problemer?
Der er lavet en undersøgelse af spiseforstyrrelserne blandt
eliteidræts-kvinder i Norge. Undersøgelsen viste, at problemet var stort
blandt især kvindelige langdistanceløbere, blandt udøvere af
sportsgrene, hvor ens udseende har direkte betydning for resultatet, som
gymnastik og dans, og i sportsgrene, der er inddelt i vægtklasser, som
judo og taekwondo. De norske undersøgelsesresultater gør sig også
gældende i Danmark.
Sport og vægtpineri
I nogle
sportsgrene er det en fordel at have en lav kropsvægt. Det gælder især i
idrætsgrene, der er inddelt i vægtklasser, som fx boksning, brydning og
judo.
I disse sportsgrene er der mange idrætsudøvere, som sulter sig selv for
at få vægten ned op til en konkurrence. Ved at pine sig ned i en lettere
vægtklasse, kan man måske få større chancer for at vinde, fordi man da
kommer til at kæmpe mod nogen, der reelt er mindre end en selv. Det
eneste problem er, at alle de andre efterhånden også piner sig ned i
vægt. Man er således tvunget til at gøre det, hvis man ikke vil kæmpe
mod nogen, der reelt er større end en selv.
Der er
altså tale om idrætsgrene, hvor der er meget fokus på vægten, og hvor
vægtpineri så at sige er en del af sporten. Vægtpineri er ikke det samme
som en spiseforstyrrelse. Men det er selvfølgeligt i sig selv usundt, og
derudover kan det give grobund for spiseforstyrrelser.
Når
vægtpineriet bliver til spiseforstyrrelse
For Karin Schwartz, der er 17-dobbelt dansk mester i taekwondo, gik det
galt. Vægtpineriet endte i otte års anoreksi-helvede. For at klare
vægtkravet levede Karin Schwartz af sort kaffe og gulerødder. Hun tog
afføringspiller og kastede op, og hun endte med at tabe håret, da
kroppen manglede vitaminer.
Karin
Schwartz er meget bevidst om, at hun har været et dårligt forbillede for
de unge taekwondo-kæmpere.
”Når
man er god til sin sport og vinder medaljer, bliver man et forbillede.
Og jeg har været et dårligt forbillede for de unge i klubben. De har set
mig hoppe rundt i saunaen i regntøj for at smide nogle kilo op til en
turnering. Derfor er det helt naturligt, hvis de efterligner mig”, siger
hun.
Sport og spiseforstyrrelser
Det er
ikke kun i idrætsgrene, der er inddelt i vægtklasser, at det er en
fordel at have en lav kropsvægt. Det er også en fordel for fx mellem- og
langdistanceløbere at være lette. Grunden til det er, at de så ikke skal
slæbe rundt på så mange kilo. Det gælder i høj grad for de cykelryttere,
som har specialiseret sig i bjergkørsel. Få ryttere kan komme blandt de
bedste over bjergene i dag uden at presse sig ned i vægt. Dem, der
følger med i cykelløbet Tour de France, har måske lagt mærke til, at den
tyske cykel-stjerne Jan Ulrichs vægt konstant bliver kommenteret –
selvom han på ingen måde er det mindste tyk. Han er bare ikke helt så
langt nede i vægt som de andre bjergryttere.
Også
for disse idrætsgrene gælder det, at man risikerer, at den store fokus
på kost og vægt bliver sygelig. Det blev det f.eks. for løberen Annette
Bülow. Hun var i 1980erne én af landets bedste mellemdistance-løbere.
For Annette Bülow blev hendes træners velmenende råd om at tabe sig et
par kilo begyndelsen på et årelangt helvede med anoreksi og siden
bulimi.
Megareksi
Inden for
styrketræning er der opstået en ny form for spiseforstyrrelse, som af
nogle kaldes megareksi. Der er tale om en slags omvendt anoreksi, som i
stigende grad rammer især mænd, der styrketræner i motions- og
helsecentre. Mange af dem ligner anoreksi-patienter i deres overdrevne
dyrkelse af egen krop, det forkvaklede forhold til mad og optagetheden
af eget udseende. Megarektikeren ønsker sig bare ikke tyndere. I stedet
handler det om at blive stor og hård af svulmende muskler og minimalt
fedt. Hvor den papirtynde anorektiker kigger sig i spejlet og ser en
overvægtig, kigger den muskuløse omvendte anorektiker sig i spejlet og
ser en splejs.
Spiseforstyrrelser og doping
Nogle gange kommer der stoffer fra listen over forbudte dopingmidler ind
i billedet i forbindelse med spiseforstyrrelser. Anorektikere og
bulimikere bruger nogle gange vanddrivende midler for at tabe sig. Også
efedrin, koffein og amfetamin bruges, fordi de virker
appetitnedsættende. For en megarektiker vil anabole steroider ofte være
en meget stor fristelse.
Får man spiseforstyrrelser af at dyrke sport?
Spiseforstyrrelser findes altså indenfor sportsverdenen, og visse
idrætsmiljøer kan være med til at udvikle spiseforstyrrelser, hvis man
ikke passer på. Men det er helt forkert at sige, at man får
spiseforstyrrelser af at dyrke sport. Der findes også eksempler på, at
sport for nogen har været en vej ud af spiseforstyrrelser, fx for Chaka
Gram-Petersen Bojowski. Hun led i årevis af anoreksi, men vendepunktet
kom, da hendes far gav hende rulleskøjter i fødselsdagsgave. Det fik
hende til at lægge sygdommen bag sig. Chaka Gram-Petersen Bojowski er
siden blevet rigtig god til at lave tricks på rulleskøjter. Hun er to
gange dansk mester og blev i år 2000 nummer to ved EM.
De
problemer, der findes i samfundet som helhed, vil man som nævnt ofte
genfinde indenfor idrættens verden. Derfor skal man selvfølgeligt også
være opmærksom på faresignalerne her.
Bare et par kilo
Hva' så, splejs?
Madmisbrug
Gruppepres
Ønsket om at være den bedste, perfektionistisk. |
