Spiseforstyrrelser - Generelt
Overlevelsesstrategi
Uden spiseforstyrrelsen ville personen drukne!
Forestil
dig, at man tager en lille baby og smider hende ud på bølgende dybt
vand. Hun vil plaske rundt i vandet og forsøge efter bedste evne at
holde sig oven vande - i live. Det vil hun kunne i nogle minutter -
måske - siden vil hun gå til bunds og drukne.
Ifører
man hende i stedet en redningskrans, vil hun kunne holde sig oven vande.
Og det vil hun kunne meget længe. Hun vil kunne flyde med strømmen, hvor
end den fører hende hen. Måske kan hun manøvrere lidt rundt i
en retning, måske i en anden retning, men egentlig kan hun bare "go with
the flow". Hun holdes i live - men lever ikke livet!
Forestiller man sig en person, som befinder sig i et
følelsesmæssigt kaos
- det
bølgende dybe vand - vil vedkommende på sammen måde forsøge at holde sig
oven vande - i live. Det vil hun kun kunne et stykke tid uden
redningskrans, derefter vil hun ligeledes "drukne og dø".
En
person, som vælger (dette
sker ubevidst!)
en spiseforstyrrelse, ifører sig på samme måde en redningskrans.
Spiseforstyrrelsen bliver hendes redningskrans! Iført den kan hun flyde
med livet, men
lever
det ikke. Redningskransen er på nuværende
tidspunkt det eneste, der holder hende til livet. Hvis ikke hun havde
haft den, er det ikke sikkert hun ville ha' været i live i dag.
Personen,
som længe har flydt med strømmen fordi hun ikke kunne svømme, skal have
hjælp til at lære dette. Hun skal med andre ord ”lære at leve livet".
Hun skal lære brystsvømning, rygsvømning, crawle, springe ud fra vippen
og lære at flyde i vandoverfladen, alt sammen iført sin redningskrans.
Når hun har lært at svømme, vil redningskransen virke generende og
overflødig, og hun vil kunne opholde sit i vandet uden
frygt
for at drukne!
Det samme med spiseforstyrrelsen! Se den som en redningskrans - en
overlevelsesstrategi.
Når man har lært at håndtere det følelsesmæssige kaos og forstået, hvad
der har udløst det og hvad man er bange for, bliver spiseforstyrrelsen
overflødig. |
