Spiseforstyrrelser - Generelt
Følelsesmæssig kaos

Du er i et følelsesmæssigt kaos hvis:

• Du kategorisk nægter at have problemer
• Dit liv er mere og mere domineret af tanken om og beskæftigelsen med mad og krop
• Du er unaturligt optaget af mad, læser kogebøger, laver mad til andre, - men spiser ikke selv
• Du er unaturligt interesseret i, hvad maden indeholder og er tilberedt med, især hvis du ikke
   selv har haft kontrollen med tilberedningen
• Du spiser mindre og mindre og er på strenge diæter. Flere og flere madvarer undgås eller
   skubbes til side på tallerknen
• Du "opfinder" eller udvikler forskellige mad allergier for at udvide listen over forbudte ting,
   som så legalt kan undgås
• Dit spisemønster ændrer sig, præges af ritualer og tvangshandlinger
• Maden tygges, men spyttes diskret ud i hånden og gemmes i serviet, lomme eller taske.
   Det at tygge maden og derefter spytte den ud kan foregå i enerum, hvor forråd af mad
   gemmes - for at kunne tygges, spyttes ud og senere smides væk
• Dit spisemønster hindrer dig i eller vanskeliggør udadrettede aktiviteter som studier, job og
   sociale kontakter i øvrigt
• Du trækker dig, isolerer dig mere og mere fra sociale kontakter eller aflyser ofte dine aftaler
• Du forsøger at undgå de frygtede situationer der involverer spisning mere og mere
• Du kan ikke længere skelne mellem sult og andre former for behov og følelsesmæssige
   smertetilstande
• Du har sult og lysten til mad, men angsten for at spise er for stor
• Du misbruger vanddrivende midler, afføringsmidler, slankepiller, kaffe, alkohol eller andre
   rusmidler
• Du dyrker overdreven træning. Du er blevet afhængig af træningen. Træningsnarkomani:
   træning, der ikke respekterer kroppens naturlige grænser for udholdenhed og smerte.

Udskriv siden | Op |                          

© Copyright 2005 - www.altomspiseforstyrrelser.dk

afstiver (1K)

PÅRØRENDE TIL SPISEFORSTYRREDE · EMAIL: erna.poulsen@mail.dk