Spiseforstyrrelser
Anoreksi
Hvad er
tegnene på anoreksi
• Vægttab på mindst 15 procent af ens normal vægt eller for børn
manglende vægt øgning på min 15 % af den ellers ønskede vægt.
• Vægttabet er selvfremkaldt. Man faster, spiser mindre, dyrker motion,
tager vanddrivende medicin, spiser afføringsmidler/slankemedicin, og
kaster op.
• Angst for fedme og vægtstigning (vægtfobi), og det selvom personen
ofte ikke er spor for tyk
• Menstruationerne ophører. Dette sker i nogle tilfælde før vægttabet.
• Man får forstoppelse og indimellem mavepine. Man bliver kuldskær og
fryser både inde og ude. I nogle tilfælde fremkalder selv let
kuldesmerter og følelsesløshed i fingrene. Huden bliver efterhånden tør
og skællende. Man bliver svimmel ved stillingsændringer, for eksempel
fra liggende til stående stilling. Der kan komme hævelse af fødderne
(ødemer). Man får svært ved at koncentrere sig og huske.
• I sygdommens senere stadier ønsker man nogle gange vægtøgning, uden
selv at være i stand til at realisere det. I nogle tilfælde udvikler man
spiseanfald/bulimi (Bulimia Nervosa).
• Snak om mad, vægt og udseende fylder næste alt
I dag kan
anoreksi begynde fra den ene dag til den anden og der er meget som peger
i retning af at anoreksi smitter blandt unge. Der vil dog ofte være en
udløsende faktorer som kan være bemærkning omkring kroppen, f.eks. ”nå,
du har da ligt hvalpefedt” eller ”sikken anderumpe du har” eller andre
kommentar omkring udseende eller sammenligning med en ikke attraktiv
person. Det kan også være eksamenspres, studiepres, flytning til anden
skole, skilsmisse, dødsfald i familien. Der er mange faktorer som kan
være udløsende.
Nogle af
de øvrige kendetegn ved anoreksi kan være
-
manglende
erkendelse af sygdommens omfang
-
vejer sig hver dag
og kan ikke gå forbi en butiksrude uden at spejle sig
-
oplevelsen af
kropsstørrelsen afspejler humøret den pågældende dag
-
har ekstrem brug
for at kontrollere
-
har svært ved at
finde egne behov, men er god til at dække andres behov
-
er i evig dialog
med sig selv om må eller ikke må
-
det er enten
eller, sort eller hvidt
-
er overbevist om
at jo tyndere jo lykkeligere, men det er en illusion
-
bruger tid på
planlægning og bliver frustreret hvis planlægningen ikke lykkes
-
kan opleve svær
angst og der kan være perioder med voldsomt vredesudbrud
Fremtidsudsigter
Jo før man kommer i behandling, des bedre chancer har man for at blive
rask. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er tre år, men man kan godt
blive rask selv efter mange års sygdom.
Forværring
• Såfremt man ikke får behandling, risikerer man at blive kronisk syg af
sin nervøse spisevægring.
• På grund af den langvarige hungertilstand kan der udvikles
knogleskørhed (osteoporose) og skader på hjertet, lever, nyre og hjerne.
Hos unge kan anorexia nervosa også standse højdevæksten.
• Oplevelse af træthed og får problemer med at koncentrere sig.
• Psykisk bliver man uligevægtig, trist og nogle udvikler depression og
får selvmordstanker.
• Dødeligheden er op til 10 gange forøget. De fleste dør af selvmord
eller som følge af underernæring.
Det
handler ikke om mad, men man kan ikke leve uden mad så derfor vil det
handle om både mad men også om dig som menneske. Det handler om at lære
at finde ud af hvad du har brug for, dine behov og at turde/kunne bede
om det du har brug for, at kunne sige ja til livet og turde sige nej til
andre. Det handler om ydre og indre kaos.
For
omgivelserne kan det være meget provokerende at være tilskuer til en
person med anoreksi og der kan let opstå magtesløshed, frustration,
vrede, fordømmelse og raseri og man kan få lyst til at råbe ”så tag dig
dog sammen”. Husk det er sjælen som lider og den har brug for omsorg,
nærhed, kærlighed og venskab frem for skæl ud, restriktioner og
begrænsninger.
Husk at du ved tvivl, mistanke eller viden om spiseforstyrrelse skal kontakte egen læge, eller opfordre den pågældende om at kontakte egen læge. |
