At være pårørende til en person, som har det svært, kan til tider være ret så omfattende.

Det kræver, at du er Advokat, når det handler om rettigheder, for den pågældende myndighed, kender ikke nødvendigvis dine rettigheder.

Det kræver at du er socialrådgiver, og ved hvilke paragraffer der skal bruges i hvilke situationer, for sagsbehandleren ved det desværre ikke altid.

Det kræver at du er behandler, for behandleren holder ferie og overlader ansvaret til dig

Det kræver at du ikke er medlidende, men ofte er dette meget svært ikke at blive, hvis ikke du klædes på til at være pårørende til en som lider og eller er overlever.

Det kræver mest af alt at du er pårørende, at du lære at kende dine egne behov, roller og reaktioner i mange forskellige situationer. At du lærer at se de mange ressourcer som du har og lærer at passe på dem, så du ikke brænder ud. Brænder du ud har den lidende måske ingen at gå til.

Pyh ha, det kan være 24 timers arbejde at være pårørende, men sådan behøver det ikke være.

Husk at du gør dit bedste - og det er godt nok.
Husk at den du er pårørende for ved du elsker vedkommende.
Husk at du er ok, som du er.
Husk at leve dit liv - det er for kort til at vente og vente på hvad?
Husk at du ikke kan tage smerten fra et andet menneske, men du kan lære at tage ansvar for eget dit liv og din reaktion på det som sker omkring dig.

Magtesløs vidende
Endelig en diagnose - men ingen forklaring.
Hvor findes hjælpen? - den rigtige.
Tanker og frustrationer vælter frem - men ingen støtte.
Magtesløshed og skam fylder mig op, men ingen at snakke med.
Jeg må ikke blande mig.
Jeg bliver ikke spurgt.
Jeg er frustreret.
Hvad har jeg gjort forkert?
Jeg søger, uden at finde et svar.
Jeg vil gerne gøre mit bedste, men hvad er det?
Jeg vil gerne støtte, men hvordan?
Jeg kan ikke se på, at du ender med at dø.
Hjælp jeg er pårørende!
 - Kirsten -

Udskriv siden | Op |                          

© Copyright 2005 - www.altomspiseforstyrrelser.dk